Hjemmelavet KANON is !

HALLELUJA !

Sidder en stille stund og nyder efterårsvejret, kommer i tanke om den sommerdag, hvor is-koden blev knækket…

En af denne sommers varme dage, mens vi havde ferie - sidder med alle vinduer og døre på vid gab
- vi skal da lave is !
...Der må findes en metode, så os almindelige mennesker 
også kan lave is der har den rigtige konsistens...
Ja det gør der sørme, hele hemmeligheden hedder Cremodan, som er et stabilisator, der binder is-krystaller til proteiner, som giver den helt rigtige konsistens.

Nemmeste opskrift i verden – altså is-verdenen…

  • 2 æg
  • 1 dl sukker
  • 3 tsk. cremodan
  • 1 knvsp. salt (eller meget lille drøs)

Piskes med maskine i 5 minutter, til alt sukkeret er opløst i æggemassen

  • 3 dl fløde
  • 3 dl mælk
  • 1 strint vaniliesirup (eller korn fra en vaniliestand)

Blandes i æggemassen og røres roligt sammen.

Smagen kan være hvad man lige synes, men stor succes med f.eks.:

JordbærIs
1 glas Meyers jordbærmarmelade (blendes)
den blendede marmelade blandes i ismassen og hele balladen køres i is-maskine i 30-40 min, kan spises med det samme som softice, eller fryse i et par timer og serveres.

NougatIs
200 gr hasselnødder
1 dl sukker
Sukkeret smeltes på panden, langsomt – ikke fuld blus.
Nødderne hakkes til den ønskede størrelse, vendes i det smeltede sukker.
Nougatmassen hældes ud på en stykke bagepapir, tyndt lag, og køles helt af.
Den afkølede nougatmasse hakkes til en størrelse som ismaskinen kan tåle, og blandes i ismassen og hele balladen køres i is-maskine i 30-40 min, kan spises med det samme som softice, eller fryse i et par timer og serveres.

Kategorier: